Foråret banker på — og jeg kan ikke vente

Der er noget særligt ved den her tid på året. Jorden er stadig kold, men lyset er begyndt at vende tilbage, og pludselig kan jeg ikke lade være med at kigge ud i haven og planlægge.

I weekenden såede jeg de første tomater. Det er nok lidt tidligt, men jeg kunne simpelthen ikke vente længere. Nu står de i vindueskarmen og minder mig om, at sæsonen er i gang.

Tålmodighed er den sværeste disciplin

Hvert år lover jeg mig selv at vente med at så, til lyset er stærkt nok. Og hvert år bryder jeg løftet. Måske er det netop det, haven lærer mig: at det er okay at fejle, så længe man lærer noget af det.